Varmkompost

Det er morsomt at kompostere!

Spanden i køkkenet er fuld igen, og jeg hygger mig lidt for mig selv. På en måde føles det ikke, som om man er begyndt at dyrke rigtigt, før man har fået sin egen kompost. Det kan godt føles lidt andægtigt, når man ser det tiloversblevne og forkastede blive til muldrig kompostjord, ikke mindst fordi jeg ved, hvor velgørende den er for mine planter. Kompostjord er intet man sløser med. Til et akkompagnement af fuglenes forårssang deler jeg den ud i retfærdige portioner og mulder den forsigtigt ned i køkkenhavens bede. Nu er startskuddet for årets dyrkninger gået!

Forskelle mellem varmkompost og koldkompost

En varmkompost er en skadedyrssikker og isoleret beholder, hvor køkkenaffald kan komposteres uden risiko for at få uvelkomne besøg af rotter og mus. Der skal være en ventil til luft, men også denne bør være skadedyrssikret med et metalnet, hvor åbningerne skal være højst 5 mm, for at musene også skal holdes ude. Isoleringen bevirker, at komposteringsprocessen kan fortsætte, selv når det er koldt ude. Når varmkomposten gærer, kan det blive op til 60 grader varmt, så at mærke, om den er varm eller at måle temperaturen med et jordtermometer, er en udmærket måde at kontrollere om komposten er ”i gang” på.

En koldkompost kan også være i form af en beholder. Her er der dog ikke de samme krav til, at den skal være skadedyrssikker eller isoleret, eftersom den kun bruges til kompostering af haveaffald. I princippet kan en koldkompost bestå af en bunke på jorden, bestående af blade, kviste og andet materiale fra haven, men for at nedbrydningsprocessen skal gå hurtigere, er det nødvendigt med lidt arbejde.

Sådan gør man: Varmkompost

1. Begynd med at lægge kviste i bunden af beholderen for at muliggøre lufttilførsel nedefra. Når komposten derefter blandes med strøelse, lægges først de forskellige materialer skiftevis i tynde lag, tænk på lasagne... Når indholdet i beholderen begynder at fylde lidt mere, blandes det forsigtigt ved hjælp af f.eks. en greb. Blandingen og kvistene i bunden giver komposten ilt og påskynder nedbrydningsprocessen.

2. Hvis du har adgang til gammel kompostjord, strør du nogle spandfulde af dette ud oven på kvistene. Den gamle kompost myldrer af mikroliv og giver en lynstart på nedbrydningen af det nye materiale, som du tilsætter. Orme er dygtige nedbrydere, så tilfør gerne sådan nogle for at få endnu finere jord.

3. Nu kan du begynde at tømme din kompostspand med køkkenaffald i komposten. Hver gang du tilsætter en spand med affald, tilsætter du samtidig kulstofrigt strøelse, og når beholderen begynder at blive fuld, blander du materialet ordentligt sammen. Til sidst dækker du overfladen med lidt strøelse. Strøelse kan købes i sække, men det går lige så godt at bruge savspåner, tørre blade, flis eller hakket halm. 1 del strøelse til 3 dele affald plejer at være tilstrækkeligt.

4. Husk, at komposten ikke må være våd, kun fugtig. Er den for våd, begynder materialet at rådne i stedet for at komposteres, og der opstår dårlig lugt. Afhjælp dette ved at tilsætte mere strøelse og bland ordentligt. Hvis komposten derimod er for tør, stopper processen helt. Så må du vande din kompost for at få gang i den igen.

5. Luft komposten mindst en gang i ugen ved at grave i materialet – iltning fremmer nedbrydningen.

6. Når kompostbeholderen er fuld, skal indholdet efterkomposteres. Hvis du har to beholdere, lader du helt enkelt materialet i den første hvile, men der er heller ikke noget i vejen for at lade indholdet efterkomposteres i en bunke på jorden.

7. Når kompostjorden er mørk, finfordelt og dufter godt, er indholdet blevet komposteret          færdigt og er klar til at bruges i bedene. Jord fra køkkenkompost er næringsrig og myldrer desuden af orme og mikroliv. Jeg bruger jorden til jordforbedring og gødning i mine pallerammer og højbede. Jorden er også udmærket til at forspire planter i eller at bruge som urtepottejord til blomster og grønsager. Både ved forspiring og pottedyrkning er det dog nødvendigt at blande kompostjorden med tørvemuld eller plantejord. En del kompostjord til tre dele tørv plejer at være tilstrækkeligt.

TEKST/AVLERE: ANNA FORSLUND / FOTO: ANNA FORSLUND